Læseplanen i South Australia

Mette Vedsgaard C.

Læseplanen i South Australia

Hvordan kommer lærer til at arbejde systematisk med literacy i fag?

I både den katolske sektor og den offentlige sektor i South Australia har man lavet et stort stykke arbejde med at læse og fortolke den statslige læseplan,  The National Curriculum, som har sprog og literacy som kerneindholdspunkter. Læseplanen er brudt ned og konkretiseret af konsulenter fra det statslige undervisningsdepartement og konsulenter fra Catholic Education Office, og resultatet er konkrete, detaljerede lokale læseplaner, hvor lærerne får eksempler på indhold, målsætninger og evaluering. Og læseplanerne er meget konkrete. Fx står der nøjagtigt, hvilke sproglige strukturer elever skal kunne anvende hvornår. I naturvidenskabelige forklaringer skal eleverne fx kunne bruge bestemte konjunktioner i 6. klasse. Lærerne får modeltekster til de forskellig klassetrin, som er gode eksempler på forskellige teksttyper og deres sproglige strukturer, og på den måde er lærerne stilladseret til at tage fat i egen undervisning. I det nationale curriculum står der ikke noget om genrepædagogik og SFL eksplicit (selvom forfatteren er Beverly Derewianka), men lokalt har man tænkt stilladsering med TLC og Halliday ind. 

Og læseplanens fokus på sproglige strukturer lægger op til masser af kvalificeret sprogarbejde og gode undervisningsaktiviteter: Tekstbånd skal tegnes ind i informerende beskrivelser. Pronominer dækkes med små klistermærker - eleverne skal gætte, hvad der kan stå. Tidsomstændigheder fra en tekst om skildpadders livscyklus skal matches med et flowchart. Themaer/sætningsspidser er udeladt i forklaringer eller informerende beskrivelser. Hvad kan vi sætte ind?

Hvad kan vi lære af det? Vi skal have gode grundlagsdokumenter, men vi skal også kunne  konkretisere dem og omsætte dem til konkrete didaktiske kategorier i klasseværelset. I Danmark er dette overladt til den enkelte lærer i det enkelte klasseværelse, og de meget lidt konkrete mål i vores faghæfter har brug for en del omsætning, før undervisningens hvad, hvordan og hvorfor kan materialisere sig. Kan pædagogisk ledelse stilladsere dette arbejde lokalt? Kan kommuner og skolers pædagogiske ledelse gøre noget af dette arbejde i Danmark? Helt sikkert. 

Jeg kan se et meget kvalificeret arbejde med sprog og tekster ligge til grund for læseplanen,  men jeg kan også se, at der er fare for at begrundelserne for sprog- og tekstarbejdet bliver lidt uklare. Ingen tvivl om, at sprog- og tekstbeskrivelsesapparatet i SFL er kraftfuldt og rummer muligheder for at vise, hvordan tekster og sprog skaber mening i skolens fag. Men hvorfor skal man kunne læse og skrive en naturvidenskabelig forklaring med bestemte sproglige træk i 6. klasse? Det skal man, fordi man skal have adgang til et systematisk og non-common sense fagligt indhold. Det må ikke slippe ud af syne for lærer og elever. Macken-Horarik har en god pointe, som vi sprog- og tekstnørder ikke må glemme: The tools are not the building, they are just the tools. For someone with a hammer, everything seems like a nail.

Interreseret i at se en konkret læseplan? Bestil et eksempler ved at skrive til Chris på chris.virgin@cesa.catholic.edu.

Australien Curriculum