Hvad gør vi i klasserummet?

Mette Vedsgaard C.

Brian Dare og John Polias: hvad gør vi i klasserummet?

Det er en evig diskussion i pædagogisk lingvistik, hvilken rolle metasproget skal spille i sprogbaseret undervisning. Skal elever lære et metasprog om tekster og grammatik, som følger med de faktiske krav til deres læsning og skrivning? Eller skal metasproget hos eleverne være forenklet eller ligefrem  underforstået? I reading to learn er metasproget underforstået, en af metodens pointer er, at den skal kunne bruges af lærere, som ikke nødvendigvis ved meget om sprog. Men går det an, at der er implicit? Og betyder det noget for elevernes læring, hvilen rolle metasproget spiller. Det er mig bekendt aldrig undersøgt, men flere forskere har den hypotese, at metasproget er vigtigt. Fx spørger Jim Martin: is metalanguage scaffolding that hangs around? Er et veludviklet metasprog stilladsering, der er lige til at tage frem og bruge?

Polias underviser over hele verden og i mange forskellige skolesystemer. Han har derfor mange gode eksempler på hvordan man gør kompliceret metasprog tilgængeligt for elever. Youtube-ham og se optagelser af undervisningen i brug og forståelse af passivformer i naturfagstekster i Hong Kong. Og i det hele taget er Polias et festfyrværkeri af praksisideer. Parentetiske ledsætninger i naturfagenes tekster - dem er der mange af- forklares  som  interruptive sentences. Polias mener også, at elever hurtigst muligt skal have et metasprog om passivformer  - de møder dem jo tidligt i naturfagsundervisningens sproglige registre.

Genrepædagogik inkluderer et Vygotsky-perspektiv på læring, og derfor fylder eksplicit undervisning og stilladsering meget. Med udgangspunt i Bruner hævder Dare og Polias: vi kan lære alle børn hvad som helst på hvilket som helst stadie af deres udvikling. Man kan fx lære selv små elever om abstrakt metasprog. Og men kan lære dem at bruge det. Elever i anden klasse kan lære om thema-rhema dynamik og bruge det i deres egne sætninger. Man kan af pædagogiske grunde farvekode det, fx på følgende måde: thema er gul, rhema er grøn. Thema, som før var rhema, er lilla. Pædagogisk lingvistik inkluderer ofte farvekodning og pointen med thema-rhemakodningen er tydelig. Polias er sciencelærer, så han ved at sætninger ikke optræder i zigzag mønster, medmindre en sprogdame har skrevet dem ud på en linje. De står ved siden  af hinanden og farvekodes i teksten, så det bliver klart. For mindre elever laver man en cirkel, et godt billede på sammenhæng.

Brian Dare henviser til Michael Halliday, når han siger, at man skal bruge  det bedste metasprog, og hvis man ikke har det, så må man finde på! Derfor kan Rosa Valente introducere metasprog på italiensk og om italiensk til sine indskolingselever, der lærer italiensk som fremmedsprog. Det booster både viden om sprog og brug af sprog. Metasprog er uden tvivl stilladsering, når man skal lære om sprog og gennem sprog.