Hvad gør vi i klasserummet?

Mette Vedsgaard C.

Brian Dare og John Polias: hvad gør vi i klasserummet?

Det er en evig diskussion i pædagogisk lingvistik, hvilken rolle metasproget skal spille i sprogbaseret undervisning. Skal elever lære et metasprog om tekster og grammatik, som følger med de faktiske krav til deres læsning og skrivning? Eller skal metasproget hos eleverne være forenklet eller ligefrem  underforstået? I reading to learn er metasproget underforstået, en af metodens pointer er, at den skal kunne bruges af lærere, som ikke nødvendigvis ved meget om sprog. Men går det an, at der er implicit? Og betyder det noget for elevernes læring, hvilen rolle metasproget spiller. Det er mig bekendt aldrig undersøgt, men flere forskere har den hypotese, at metasproget er vigtigt. Fx spørger Jim Martin: is metalanguage scaffolding that hangs around? Er et veludviklet metasprog stilladsering, der er lige til at tage frem og bruge?

Polias underviser over hele verden og i mange forskellige skolesystemer. Han har derfor mange gode eksempler på hvordan man gør kompliceret metasprog tilgængeligt for elever. Youtube-ham og se optagelser af undervisningen i brug og forståelse af passivformer i naturfagstekster i Hong Kong. Og i det hele taget er Polias et festfyrværkeri af praksisideer. Parentetiske ledsætninger i naturfagenes tekster - dem er der mange af- forklares  som  interruptive sentences. Polias mener også, at elever hurtigst muligt skal have et metasprog om passivformer  - de møder dem jo tidligt i naturfagsundervisningens sproglige registre.

Genrepædagogik inkluderer et Vygotsky-perspektiv på læring, og derfor fylder eksplicit undervisning og stilladsering meget. Med udgangspunt i Bruner hævder Dare og Polias: vi kan lære alle børn hvad som helst på hvilket som helst stadie af deres udvikling. Man kan fx lære selv små elever om abstrakt metasprog. Og men kan lære dem at bruge det. Elever i anden klasse kan lære om thema-rhema dynamik og bruge det i deres egne sætninger. Man kan af pædagogiske grunde farvekode det, fx på følgende måde: thema er gul, rhema er grøn. Thema, som før var rhema, er lilla. Pædagogisk lingvistik inkluderer ofte farvekodning og pointen med thema-rhemakodningen er tydelig. Polias er sciencelærer, så han ved at sætninger ikke optræder i zigzag mønster, medmindre en sprogdame har skrevet dem ud på en linje. De står ved siden  af hinanden og farvekodes i teksten, så det bliver klart. For mindre elever laver man en cirkel, et godt billede på sammenhæng.

Brian Dare henviser til Michael Halliday, når han siger, at man skal bruge  det bedste metasprog, og hvis man ikke har det, så må man finde på! Derfor kan Rosa Valente introducere metasprog på italiensk og om italiensk til sine indskolingselever, der lærer italiensk som fremmedsprog. Det booster både viden om sprog og brug af sprog. Metasprog er uden tvivl stilladsering, når man skal lære om sprog og gennem sprog.  

Multimodalitet i klasserummet

Mette Vedsgaard C.

Multimodalitet i klasserummet - nye perspektiver på praksis med SFL

Vi kender det sikkert fra vores egen undervisning: En forklaring kan gives mundtligt, og bagefter kan vi se en film, der forklarer det igen, nu bare på en anden måde. Vi har stadig meget at lære om multimodalitet i klasserummet. Jeg har i hvert fald. Pauline Jones talk på ASFLA13 præsenterer en ny måde at analysere klasserumsaktiviteter på.

Det er nyt for lærere i Australien at undervise eksplicit i grammatik. Det nye nationale curriculum har et stort fokus på sprog og grammatik, og derfor skal lærere til at udforske og udvikle pædagogik til et indhold, som er nyt og svært for de fleste. I modsætning til den danske kontekst, hvor introduktionen af funktionel grammatik kæmper om pladsen i klasseværelserne med den strukturelle grammatik, er introduktionen af grammatik i Australien helt nyt land. Så hvad skal lærere vide og kunne for at undervise i grammatik? De skal selvfølgelig vide noget om, hvad der står i læseplanen om, hvad børn skal lære om sprog på de relevante klassetrin, og de skal vide noget om sprog (og ifølge curriculum vil det sige, at de skal vide noget om SFL). De skal også vide noget om, hvordan man underviser børn  -  om pædagogik. Så hvad sker der, når lærere skal tage fat på et helt nyt område i undervisningen? Hvordan didaktiserer lærere viden om sprog med deres viden om pædagogik i klassen? Pauline Jones fra Wollongong har fulgt en række nye og erfarne lærere på ti forskellige skoler for at se nærmere på, hvordan lærere praktiserer dette nye område.

Undersøgelsen viser, at små elever kan lære komplicerede grammatiske kategorier, de kan lære ledanalysen i tre led på et øjeblik i 1. Klasse og de kan lære mere komplicerede strukturer som side- og underordning. De kan lære både at forstå strukturerne, bruge dem og metasproget til at tale om dem. Det kræver selvfølgelig en lærer, der ved en masse om sprog. Men det kræver også kvalificerede pædagogiske valg. Og her viser undersøgelsen, at den høje grad af multimodalitet, der hænger sammen med en funktionelt sprogsyn i undervisningen, har lovende pædagogiske perspektiver.

Jones bruger Kress begreber om multimodalitet og transduction til at undersøge den semiotiske kompleksitet i undervisningens forløb og hun bruger Rose's begreber om klasserumsinteraktion til at vise de forskellige semiotiske resursers rolle i klasserummets talehandlinger. Lærerne bruger billeder, farver, bevægelse, film, sang og bøger. Men Jones' analyse viser, at de semiotiske resurser har bestemte pladser i interaktionen i vellykket undervisning. De forbereder eleverne på tasks eller de elaborer på elevers svar. Fx når man skal bevæge sig, efter at have fundet de materielle processer.  Det er kvalificeret multimodalitet! Der er ikke bare redundans, men struktureret og velovervejet redundans.  Jones' arbejde kan kvalificere det klassiske råd om at "bruge billeder" ganske betragteligt.

Læseplanen i South Australia

Mette Vedsgaard C.

Læseplanen i South Australia

Hvordan kommer lærer til at arbejde systematisk med literacy i fag?

I både den katolske sektor og den offentlige sektor i South Australia har man lavet et stort stykke arbejde med at læse og fortolke den statslige læseplan,  The National Curriculum, som har sprog og literacy som kerneindholdspunkter. Læseplanen er brudt ned og konkretiseret af konsulenter fra det statslige undervisningsdepartement og konsulenter fra Catholic Education Office, og resultatet er konkrete, detaljerede lokale læseplaner, hvor lærerne får eksempler på indhold, målsætninger og evaluering. Og læseplanerne er meget konkrete. Fx står der nøjagtigt, hvilke sproglige strukturer elever skal kunne anvende hvornår. I naturvidenskabelige forklaringer skal eleverne fx kunne bruge bestemte konjunktioner i 6. klasse. Lærerne får modeltekster til de forskellig klassetrin, som er gode eksempler på forskellige teksttyper og deres sproglige strukturer, og på den måde er lærerne stilladseret til at tage fat i egen undervisning. I det nationale curriculum står der ikke noget om genrepædagogik og SFL eksplicit (selvom forfatteren er Beverly Derewianka), men lokalt har man tænkt stilladsering med TLC og Halliday ind. 

Og læseplanens fokus på sproglige strukturer lægger op til masser af kvalificeret sprogarbejde og gode undervisningsaktiviteter: Tekstbånd skal tegnes ind i informerende beskrivelser. Pronominer dækkes med små klistermærker - eleverne skal gætte, hvad der kan stå. Tidsomstændigheder fra en tekst om skildpadders livscyklus skal matches med et flowchart. Themaer/sætningsspidser er udeladt i forklaringer eller informerende beskrivelser. Hvad kan vi sætte ind?

Hvad kan vi lære af det? Vi skal have gode grundlagsdokumenter, men vi skal også kunne  konkretisere dem og omsætte dem til konkrete didaktiske kategorier i klasseværelset. I Danmark er dette overladt til den enkelte lærer i det enkelte klasseværelse, og de meget lidt konkrete mål i vores faghæfter har brug for en del omsætning, før undervisningens hvad, hvordan og hvorfor kan materialisere sig. Kan pædagogisk ledelse stilladsere dette arbejde lokalt? Kan kommuner og skolers pædagogiske ledelse gøre noget af dette arbejde i Danmark? Helt sikkert. 

Jeg kan se et meget kvalificeret arbejde med sprog og tekster ligge til grund for læseplanen,  men jeg kan også se, at der er fare for at begrundelserne for sprog- og tekstarbejdet bliver lidt uklare. Ingen tvivl om, at sprog- og tekstbeskrivelsesapparatet i SFL er kraftfuldt og rummer muligheder for at vise, hvordan tekster og sprog skaber mening i skolens fag. Men hvorfor skal man kunne læse og skrive en naturvidenskabelig forklaring med bestemte sproglige træk i 6. klasse? Det skal man, fordi man skal have adgang til et systematisk og non-common sense fagligt indhold. Det må ikke slippe ud af syne for lærer og elever. Macken-Horarik har en god pointe, som vi sprog- og tekstnørder ikke må glemme: The tools are not the building, they are just the tools. For someone with a hammer, everything seems like a nail.

Interreseret i at se en konkret læseplan? Bestil et eksempler ved at skrive til Chris på chris.virgin@cesa.catholic.edu.

Australien Curriculum

Multimodalitet og semiotik - hvad lærer man af at arbejde med nye medier? Pauline Jones og Mary Macken-Horarik

Mette Vedsgaard:

Making a slowmation

Multimodalitet og semiotik - hvad lærer man af at arbejde med nye medier? Pauline Jones og Mary Macken-Horarik  på ASFLA13

I elevers film fortæller billeder, tekst og speak samme informationer. Hvordan udnyttes multimodaliteten bedre? En lille film om mariehønens livscyklus viser aldrig cyklusen, men viser i stedet noget, der kan opfattes som en lineær proces. Hvordan ville det have set ud på tryk? Filmen var struktureret omkring tidens gang. Men var det kun fordi, det var filmisk mindst kompliceret at gengive?  En lille film om månens cyklus er videnskabeligt upræcis i både ord og billeder. Billederne kommer fra meget forskellige kilder og når de sættes sammen er resultatet mange perspektiver og synsvinkler, som forvirrer og gør forståelsen af stoffet uklar. Meget æstetik og for lidt faglighed. 

Gunther Kress kalder det transduction og pointerer, at når læring medieres gennem et indhold som skifter medium, så skifter indholdet ikke bare modus, men også materialitet. Talt sprog, skriftsprog og billedet trækker på forskellige måder at skabe betydning på. Hvad kan en registeranalyse vise om hvordan elever arbejder med at samle og formidle faglig viden i slowmation-film. Det er flere fields: faglig field, men også filmmaking. Hvilken field er vigtigst i processen?

En lærer fortalte, at elevernes arbejde med at lave deres egne forklarende film resulterede i, at mange misforståelser blev ryddet af vejen i løbet af processen. Hvorfor fik de ikke den gode forklaring fra begyndelsen? At lave slowmation - at skabe transduction - producerer ikke powerful learning, det står faktisk nogle gange i vejen. Er rollefordelingen mellem elev og lærer optimal i sådan en proces? Eleverne skulle lave film som afsluttende projekt, der skulle evalueres af læreren. Var kriterierne faglige eller var de æstetiske/filmiske? Og burde man overhovedet have brug for at stille det spørgsmål? 

Sent from my iPad

Mandag d. 30. september

30 september 2013

Deltagelse i ASFLA National Conference - 'Seizing the moment'

ASFLA:  Australian Systemic Functional Linguistics Association

Dag 1:

I dag har vi deltaget i workshoppen Detailed Reading and Rewriting ( Reading to learn), hvor David Rose himself en hel dag underviste i, hvordan man med udgangspunkt i en krævende tekst analyserer og forbereder en detailed Reading.  Trin for trin blev vi på bedste reading to learn vis  guidet i at tilrettelægge en Reading to learn lesson. 

Stikord fra dagen:

At planlægge en sådan en  lesson er noget man skal øve sig på - og man lærer det udelukkende ved at gøre det igen og igen

I følge David Rose bør man arbejde med detailed Reading 20 minutter hver dag - i hvert fald i indskolingen - og mindst en gang om ugen i udskolingen.  

Har man rutine, kan man forberede en sådan Reading to learn lesson på 30-40 minutter

Så er det da godt at vi på Sølystskolen har en studiegruppe, der alene har fokus på at blive eksperter i tilrettelæggelse af en Reading to learn session! Vi glæder os til at fortælle og drøfte mere om vores videre arbejde, når vi mødes næste gang. 

Dagen sluttede af med en reception som startskud på konferencen, hvor vi mødte 2 af lærerne som vi havde besøgt i Adelaide

Fredag d. 27. september

Fredag den 27.  september

I dag besøgte vi to uddannelsessteder i staten V ictoria:

1. The Catholic Education Office

2. The departement of Education and Early Childhood Development

Det var slående, hvor meget man havde gjort ud af vores besøg. Begge steder havde de tilrettelagt et yderst velforberedt program, hvor der bl.a. blev orienteret om deres uddannelsesstrategier og programmer for efteruddannelse i arbejdet med language and literacy  - med genrepædagogikken som et væsentligt fokusområde. 

Vi fik stof til eftertanke i forhold til vores arbejde med implementering af genrepædagogikken. Vedlagte pp-præsentationer samt uddannelsesprogrammer kan fortælle mere om indholdet.

Hvad vi især tager med hjem fra disse to besøg er præsentationen af de  meget målrettede planer, man sætter, for at lykkes helt ned i klasseværelset. 

Lige som der er strategier for,  hvordan man med fordel uddanner lærere i arbejdet med genrepædagogik rent indholdsmæssigt, har vi fået præsenteret  en strategi for, hvordan man på alle niveauer må sætte ind for at lykkes. 

På  the Catholic Education Office har man fx opstillet meget eksplicitte fokusområder, man må være opmærksom på og så at sige navigere ud fra, hvis implementering af genrepædagogikken  skal lykkes med størst mulig succes. Strategien indeholder nødvendige opmærksomhedsfelter/krav  inden for følgende områder: 

1.Lærerne - de lærende

2. Ressourcelærere - eksperter - de vejledende

3. Skolen - strategier - implementering - udvikling etc.

4. The Catholic Education office

Det har i det hele taget været ganske gennemgående for hele ugens besøg, at efteruddannelse, målrettede implementeringsstrategier - herunder ledelsens rolle og tydelighed - er blevet fremhævet i enhver sammenhæng som afgørende vigtige. 

Endelig er dokumentation af elevernes progression et must for at skabe  vilje, motivation og mening med at satse så stort på genrepædagogikken.

Glenlunga International High School

Mette Vedsgaard C.

The principal

Rektor på Glenlunga International High School i Adelaide vil ikke høre historier. Hun vil ikke høre om, at lærerne siger, at de sætter klare mål, at de arbejder med skrivning og læsning af skolens fagtekster i alle fag og at de bruger det, de har lært om, hvordan sprog virker i skolens fag og tekster. Hun vil se det. Hun vil se de tekster, eleverne skal læse, og hun vil se, hvilke mål, der er stillet op for elevernes læring. Og middelpræsterende middelklasseelever er ikke godt nok, det er bare - ja middel. Fagkoordinatorerne er ansvarlige for elevernes resultater i deres fag,også de elever, som fagkoordinatorerne ikke selv underviser. Science-koordinatoren og de andre koordinatorer holder løbende møde med principal om elevresultaterne i deres fag. Lærere lægger deres læseplaner, materialer og målsætninger for de enkelte fag i en moodle. EAL-koordinatoren (English as an additional language) kender og holder øje med EAL-eleverenes resultater. Lærerne har på den måde adgang til aktuel viden om deres elevers præstationer. På alle klassetrin er mere end halvdelen af eleverne EAL-elever. 

Skolens elever har medansvar for egen læring. Men på følgende måde: Eleverne bliver indkaldt til gruppesamtaler to gange om året. Eleverne bliver spurgt om hvad god undervisning er, og om, hvor tit de oplever det. God undervisning er ifølge elverne, når læreren giver gode forklaringer. Elevernes feedback tages alvorligt og bruges til at udvikle undervisningen. Både engagerede og mindre skoleinteresserede elever høres i denne proces. 

Onsdag d. 25. september

I dag havde vi et yderst interessant møde med ledere og konsulenter fra DECD Education Development Centre (EDC) i Adelaide (et delstatsministerium).

Lederen af centeret orienterede bl.a. om, hvordan man i delstaten Sydaustralien har udarbejdet en lokal læringsplan med levels/trin/pejlemærker for de nødvendige sproglige behov for language and literacy learning på hvert klassetrin på tværs af skolens samlede undervisning.  Disse planer understøtter således vejen til de nationale mål.

Lederne fortalte også om de ambitiøse og omfattende kursusprogrammer, man gennemfører i hele delstaten, for at uddanne ca. 3000 lærere til at arbejde med genrepædagogik eller sprogbaseret undervisning.  

Literacy for Learning

De lokale planer for delstaten  ligger på nettet og giver os en fantastisk mulighed for at oversætte dem og medtænke dem i egne lokale sprog- og læsehandleplaner. Af planerne fremgår bl.a.,  hvornår man med fordel underviser i hvilken genre og hvilke sproglige behov  eleven har brug for at tilegne sig for at kunne få udbytte af undervisningen på et givent klassetrin. Man kalder netop målene for language and literacy levvels across the Australian curriculum.

Language and Literacy Levels across the Australian Curriculum:EALD students

Et andet område, der blev fremhævet som fantastisk væsentlig, er ledelsens afgørende betydning for at lykkes med implementering af genrepædagogikken på skolerne. Man sender ledelsen fra forskellige skoler på kurser i, hvordan man leder en sprog- og literacyudvikling på skolen. Centeret udarbejder så at sige en samarbejdskontrakt med skolen for at sikre projektets succes.

Endvidere vælger man at uddanne udvalgte ressourcepersoner til at udbrede og understøtte lærerne på skolen i arbejdet med genrepædagogikken. 

Man anbefaler at implementere undervisningen i genrepædagogik i skolens læseplaner,  så genrepædagogikken kommer til at virke i undervisningen.

Endelig fremhæver man, at det har særlig effekt, at lade udviklingen i praksis foregå i teams samt i netværk for lærere fra forskellige skoler.

Oplæg fra besøget:
Litteracy Proffesional Learningaligned to Australian Curriculum
Social Wiev of Language - Literacy - Professional Learning Courses
The South Astralian Accelerated Literacy Program

Tirsdag d. 24. september

Cardijan College
Besøg på Cardijn College

Cardijn College er en katolsk privatskole med elever fra 13-18 år - dvs. fra 7.  klase til afsluttet highschool.

Skolen har i to år arbejdet med fokus på Reading to learn - hvor især 3 unge lærere er foregangskvinder for projektet. Skolen ønsker at brede viden og praksis ud til hele lærerstaben, men er startet ud med uddannelse af et mindre antal lærere. Lærerne har fået et kursus i Reading to learn i 5 dage, og har hver især efterfølgende haft besøg af en fagkonsulent, der ser læreren undervise - evt. videooptager undervisningen - med henblik på sparring til praksis.

Lærerne arbejder også på at få øvrige kolleger inddraget i arbejdet med Reading To learn.  Det er især i de nære samarbejdsgrupper, der opnås succes med at motivere og involvere, bl.a. ved at formidle færdige undervisningsforløb til kollegerne, så de i egen undervisning kan erfare, hvad Reading to learn som tilgang i undervisningen kan gøre af forskel for eleverne.

De 3 yderst engagerede lærere fortæller, at det er tydeligt, at deres elever opnår et langt større udbytte af undervisningen i forhold til tidligere. Det tager tid rent forberedelsesmæssigt, erkender de alle, men set i forhold til det faglige udbytte og endnu vigtigere den selvtillid,  eleverne opnår, er det det hele værd! Lærerne er da også af den opfattelse, at det handler om at opnå rutine og at få oparbejdet en idébank med forløb, som de efterhånden kan genbruge, dele og evt.  tilpasse. 

Mødet med skolen sluttede af med en lektion i Reading to learn i en 7. klasse, hvor Melissa viste, hvordan man kunne komme igennem en faglig tekst i løbet af 45 minutter. Der var ikke nogen slinger i valsen i forhold, hvad der skulle ske og hvordan. For os tilskuere var der heller ikke tvivl om, at alle elever vidste hvad teksten handlede om efter endt lektion. På forspørgsel om, hvor ofte Melissa anvender Reading to learn i sin undervisning var svaret, at det især sker i forbindelse med introduktion til en ny genre.

Link til Melissas hjemmeside:

Fotoalbum
Video
Lessonplan
PowerPoint

Vi deltog i en workshop, "Functionel Fiction", med Melissa og Annalisa på konferencen i Melbourne den efterfølgende uge. 
Oplæg og ressourcer kan findes på denne adresse:

www.tiny.cc/3za4w

St. Martin de Porres School

Over middag besøgte vi St. Martin de Porres - en primary School. Her fik vi en rigtig god oplevelse af, hvordan genrepædagogikken har stor anvendelsesværdi i forhold til fremmedsprogsundervisningen. 

Vi så og hørte om, hvordan en enkelt lærer (Rosa) på skolen havde taget genrepædagogikken til sig i al sin undervisning i italiensk som fremmedsprog af børn  fra 5 - 9 år. 

På Sølystskolen har vi endnu ikke været optaget af at tænke genrepædagogikken ind i fremmedsprogsundervisningen, men blandt deltagerne på studieturen er der kolleger på Sjælland, der arbejder målrettet med genrepædagogikkens muligheder i fremmesprogstilegnelsen - noget vi måske kan lade os inspirere os af.  

På samme måde er det oplagt at tænke genrepædagogikken ind i m-klaserne, der jo netop handler om sprogtilegnelse. 

Fotoalbum

Video

Australien er heldigvis også andet end genrepædagogik:-)

Mandag d. 23. september

23. september

I dag besøgte vi  Richmond Primary School - en skole med elever fra 1.-7. klasse.  Skolen har også modtagelsesklasser ( klasser med elever med flygtninge-indvandrerbaggrund). Skolens elevgruppe er repræsenteret ved mere end 30 nationaliteter. Skolen har arbejdet målrettet med implementering af genrepædagogik i ca. 7 år, og genrepædagogikken er en vigtig del af skolens værdigrundlag. Uanset om man går i modtagelsesklasse eller i 'normalklasse' er pædagogikken således den samme. Skolen er kendt for at nå højere resultater end andre sammenlignelige skoler. 

Alle lærere på skolen har fået kursus i genrepædagogik og er i en stadig udvikling på dette område. På skolen har man en tilknyttet konsulent (bl.a. Brian Dare) for at understøtte, fastholde og udvikle lærerne i implementeringen af genrepædagogikken - ligesom vi har Mette Vedsgaard tilknyttet Sølystskolen. Ved nyansættelse af lærere på skolen, går man efter lærere, der enten kender til genrepædagogik eller er villige til at uddanne sig til at indrage genrepædagogikken i undervisningen. 

Skolen arbejder meget målrettet med elevernes læring med udgangspunkt i en klar 'læseplan', der fra trin 1-11 angiver en progression i sprog og literacy. Planen omfatter også førskolebørn og modtagelsesbørn. Vi vil lægge planen ud med et link, når vi kommer hjem til gensidig inspiration. Vi kan ønske, at de nye fælles mål, der er på vej, vil komme i nærheden af mere operationelt mål, som sikrer elevernes progression og gør det lettere at være lærer - hvad skal eleverne lærer hvornår med udgangspunkt i viden om læring. 

I løbet af formiddagen overværede vi undervisning i anvendelsen af SFL. Vi var inde i en modtagelsesklasse, hvor der blev arbejdet med informerende tekster. Netop den tydelige lærerrolle i genrepædagogikken, hvor man stilladserer for børnene, har en stor læringsmæssig værdi for børnene.

Ved syn af de mange billeder, der er vedlagt, er det slående, hvor visuel skolen er. Der er sprog og billeder over alt - kan det næsten blive for meget - hvis man skal kunne holde fokus? 

En anden sidste ting, vi fandt værd at bemærke på skolen var tydeligheden i arbejdet med social læring. Billederne taler for sig selv, men måske er dette område værd at diskutere som en forudsætning for optimale læringsbetingelser. 

Hilsen fra 2 trætte lærere der stadig kæmper med lidt søvnunderskud

Fotoalbum fra skolebesøget


Eftermiddag: Workshop med Brian Dare: ”Building metalinguistic capacity within teachers and students”

Søndag den 22. september

Så er vi endelig ankommet til Adelaide - hovedstaden i delstaten Sydaustralien. 

En mega lang, lang rejse på ca. 38 timer, med masser af tid til smuk udsigt, hvor dag bliver til nat på under en timer, og. hvor tidszonerne hu hej gør, at vi igen og igen snakker om, hvad klokken nu er i Melbourne, Adelaide og DK, er nu overstået :-)


Allerede i flyet har der været masser af tid til faglige drøftelser og meningsudvekslinger med en flok spændende lærere og fagfolk, der alle har det til fælles, at de er optaget genrepædagogikkens omsætning og implementering i praksis. Alene dette møde gør, at vi kommer hjem med masser af inspiration samt nye gode netværksforbindelser.

Efter 2 timers søvn i formiddag, gik vores første fælles tur til Brian Dare og hans kones hjem, hvor vi blev budt velkommen til Adelaide. Vi blev vartet op på fantastisk vis med specialiteter og vin fra Sydaustralien - og ikke at forglemme en helt særlig ret, man kun får i Sydaustralien. 

Brian Dare, som vi kommer til at møde flere gange i løbet af ugen, er hovedaktør i at udvikle og implementer genrepædagogikken på skolerne i Sydaustralien. I morgen efter skolebesøg om formiddagen, har vi en workshop med Brian om netop dette emne, der har optaget os de sidste 4 år på Sølystskolen. Studieturen er skudt i gang og vi glæder os til i morgen.


Fotoalbum 20.-22. september

Reading to Learn

Lær fra det, du læser

De seneste år har vi i Danmark været meget optagede af faglig læsning i skolen. Vi er med andre ord blevet opmærksomme på, at det at lære at læse ikke nødvendigvis indebærer at elever også lærer at læse for at lære. I genrepædagogikken fylder faglig læsning meget både i teori og praksis.  En af de metoder til faglig læsning, som hører hjemme i det genrepædagogiske paradigme hedder "Reading to Learn" (Martin & Rose 2012). Sidste år var David Rose i København i forbindelse med et større europæisk forskningsprojekt om metodens effekt i europæiske skoler, nedenfor kan du se DK4s optagelse af David Rose's foredrag:

http://www.youtube.com/watch?v=ywcCV0P5rCY

På tirsdag skal vi besøge tre skoler i Adelaide, hvor de længe har arbejdet med Rose's metode. Stay tuned.

Afgang mod Adelaide

Kære alle

Velkommen til vores blog om studieturen til Australien september 2013! I skrivende stund sidder vi i toget på vej til Kastrup - en meget lang flyvetyr venter forude. Vi lander først i Adelaide søndag morgen d. 22. september lokal tid.

I Adelaide skal vi besøge 9 skoler - både offentlig og private - og vi skal besøge både primary schools og secondary schools. Vi skal se på genrepædagogik i praksis, en af dagene er specialt dedikeret til at besøge skoler, der har arbejdet med metoden Reading to Learn. Tanken med denne blog er at vi løbende vil dele vores indtryk og erfaringer med jer  - så følg med.


Mette Vedsgaard Christensen

Lørdag d. 28. september & søndag d. 29. september

Vi havde en tiltrængt weekend. Lørdag overværede vi bl.a.  årets fodboldkamp mellem Perth og Melbourne. Hele byen sydede af spænding og glade fodboldfans klædt i lilla og gult. 
Søndag var vi på en heldagstur "Great Ocean Road", hold da op - en storslået natur, billederne taler for sig selv.


Fotoalbum

Vis stort kort